DANMARKS BEDSTE PRISER ALTID HURTIG LEVERING SIKKER BETALING KUNDESERVICE: 21 33 32 09

Vinbaren

Lad dig forføre af de liflige dufte af gode vine, specialøl og gourmetvarer, der møder dig, når du træder ned i vores hyggelige kælder. Her finder du foruden butikken også vores vinbar, og det er her fra duftene kommer. Vi ved, hvor svært det er at vente på at smage på vinen, specialøllen eller gourmet varen, du lige har købt i Tyskenhavn. Derfor kan du straks nyde et glas eller to i kombination med f.eks. udsøgte oliven, lækre snacks og god chokolade i vores hyggeligt indrettede vinbar. Du bliver positivt overrasket over priserne, og føler dig hensat til gamle dage, inden alt blev så dyrt. Vi sælger nemlig vine til grænse priser – også i vinbaren. Vi sælger også bordet du sidder ved, stolen du sidder på, lampen over bordet, glasset du drikker af og tallerkenen med de saltede mandler. ALT er nemlig til salg, da vinbaren er en del af butikkens vareudvalg. Det betyder ikke, at du skal være nervøs for at miste dit bord midt i hyggestunden – vi venter til du er færdig.